NICOLAI A I FOKUS…

Posted: december 6, 2009 in Nyheder

Kilde: Travoggalop.dk

Nicolaj Andersen kom i fokus ved V5-løbene på Lunden i dag, da han var først på stregen to gange. Først sejrede han med egentrænede Lord Of Makkegård og siden med Thomas Olsens Lion Hill.

Lord Of Makkegård (Super News) har haft en ganske stærk sæson i år. Her har den gentagne gange leveret gode indsatser på Lunden – og dagens præstation var ingen undtagelse. Her var den først på stregen i V5-3.

Lord Of Makkegård kunne efter et løb – delvist i dødens og tredje par indvendigt – overtage fronten ind mod sidste sving, og selvom hesten kortede skridtene noget op mod mål, kom sejren aldrig i fare. Vindertiden blev godkendte 1.15,7a/2000 meter.

Nicolaj Andersens anden tur tilbage til vindercirklen kom i V5-afslutningen, hvor han sad bag Thomas Olsens sejrshest Lion Hill (Mr Flirt). Den fik et perfekt løb i andet par udvendigt undervejs, mens Lambada med Birger Jørgensen angav tempoet i spidsen med Mick Simoni/Jens Simoni i dødens.

Lion Hill havde med det optimale løb masser af krudt sparet til opløbskampen, og hesten havde ikke de store problemer med at gå frem i opløbet til en ganske sikker sejr i tiden 1.16,8a/2000 meter – hestens femte triumf i denne sæson.

V5-spillet blev indledt med sejr til Kent Friborg i par med Made Shadow (Alf Palema). Den fik en fornuftig rejse undervejs i et overpacet løb, og den kunne akkurat afvise Myllan Salløv med Ken Ecce i en hård opløbsduel. Vindertiden 1.17,7a/2000 meter.

Anden afdeling af V5-spillet gav sejr til Jägersro-hesten Celebrityparty F (Pine Chip), der vandt for jockey Jenny J. Karlsson. Hesten førte fra start til mål, og den kunne til slut afvise en godt afsluttende O’Harry, som igen viste fremgang for Steen Juul. Vindertiden blev 1.17,9a/2000 meter.

Arvid Olsen var på forhånd tiltænkt en stor vinderchance i V5-spillets fjerde afdeling, hvor han sad bag talentfulde Osbourne (Great Challenger) – og parret svigtede ikke spillernes tillid.

Osbourne blev sluppet til fronten på første langside af Opal Laser med Ole Bender, og det gjorde hestens vej til sejren noget lettere. I opløbet gik den det nødvendige fra konkurrenterne og sejrede enkelt i tiden 1.17,6a/2000 meter. På andenpladsen spurtede Jens Simonis Slim Shady stærkt langt ude i banen efter lidt positionsproblemer undervejs.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s