KJÆR I FORM…

Posted: april 14, 2010 in Nyheder

Kilde: Travoggalop.dk/KM FOTO

Rene Kjær viste onsdag aften i Odense fin vinderform, da han spidsvandt to gange. Først med egentrænede Joss Q C og siden med gæsteturen New Victory. To sejre hentede Henrik Lønborg også.

Danmarksmesteren Rene Kjær viste fin form, da han plettede to gange på Royal Canin Arena – hestene var nu heller ikke helt ueffen!

Rene Kjær var yderst offensivt indstillet i V5-4, da han kørte egentrænede Joss Q C (Enjoy Lavec) til front med det samme, og derfra er vallakken ind i mellem lettere uslåelig. Kjær fik undervejs Steen Juul frem i dødens bag Ludvig, men den var ikke helt minded på dagen og gav sig tidligt. I stedet gik de næste pladser til Hebron West og Jupiter GT. Joss Q C vandt på 1.15,7a/1640 meter.
New Victory
(Gill’s Victory) var tæt på sejren sidste løbsdag for ejeren Ebbe Hansen i et amatørløb. Nu var Rene Kjær sat op, og han tog spids i V5-finalen fra spor fire uden at spørge. Siden holdt parret et konstant højt tempo, og den 5-årige hingst var aldrig i nærheden af nederlag i tiden 1.17,8/2140 meter. Flot tempobedømmelse.

 

Lønborg kunne også
Henrik Lønborg indledte V5-spillet med sejr til brune Nikki (Super Arnie). Den kom til front kort efter start, og da Lønborg blot behøvede at køre i 1.21-fart den første omgang, så var der masser af krudt til slut den sidste kilometer.
Henrik Lønborg var også plettet med en spidsvinder i V5-3, da startraketten Midas (Chipmate) fra spor otte sad i front ind i første sving. Derfra åbnede Midas via 1.15-fart, inden Lønborg fik dæmpet reelt til 1.20-fart den første kilometer.
De sidste 600 meter blev tempoet øget igen, men selv om Nevele Bork kom i et godt angreb efter en rejse i vinderhullet, så var Midas sikker.
Fra det løb skal det med, at Kimber Top var ude i lidt af et jubilæumsløb, da den startede for 150. gang i sin karriere. Midas var ude i sin blot 15. start!

One Way Hedebo fra dødens
Bent Svendsen har uanset succes eller fiasko altid formået at bevare sit gode humør, og det fik givet en tand op, da han slog sin gamle læremester Steen Juul i V4-2.
Bent Svendsen var igen hyret af kollega Peter Rasmussen til at styre One Way Hedebo (Great Challenger), og trods en rejse undervejs udvendigt på Octavia var One Way Hedebo stærkest i 1.18,0a/2140 meter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s